- med hjerte for e-commerce og blik for det norske markedAO er en familieejet dansk virksomhed med mere end 100 års historie og stærke rødder i bygge- og installationsbranchen. Siden 1914 har vi udviklet os fra klassisk grossist til en moderne, digitalt drevet handelsvirksomhed og er i dag blandt Danmarks førende leverandører inden for VVS, el, stål, VA og værktøj.
Selvom meget har ændret sig gennem årene, er vores fundament det samme: ordentlighed, høj faglighed og tætte relationer. Hos AO tror vi på langsigtede relationer, ansvarligt købmandskab og på, at fællesskab skaber de bedste resultater. Med mere end 1.000 kolleger, over 55 håndværkerbutikker og et stærkt digitalt setup arbejder vi hver dag for at gøre en reel forskel for vores kunder.
Nu søger vi en norsktalende Digital Marketingkonsulent, som vil være med til at styrke vores norske B2C-webshops og sikre, at de både lyder, føles og fungerer rigtigt for norske kunder.
Du bliver en del af Digitalt Salg, hvor vi arbejder tæt sammen om kampagner, content, e-mails, grafik og konvertering. Her er der kort vej fra idé til handling, højt fagligt niveau og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Dine opgaver- Udarbejde og opsætte online kampagner i vores CMS
- Producere kampagne-mails og content til automations
- Arbejde med grafik og video i Photoshop og AI-tools
- Oprette landingssider, der understøtter leverandørernes budskaber
- Sikre det helt rigtige norske sproglige og kulturelle touch
- Oversætte og tilpasse danske originaltekster
- Sparre løbende med norsk landechef og lokale norske samarbejdspartnere
Hvem er du?Du har stærke sproglige kompetencer og en god fornemmelse for, hvad der virker i e-commerce. Du arbejder selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med andre og har respekt for deadlines, kvalitet og korrektur.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er flydende på norsk i skrift og tale (et krav)
- Har forståelse for det norske marked, forbrugere og trends
- Kan omsætte strategi og budskaber til effektivt content og kampagner
Erfaring med e-commerce, CMS, Photoshop og Office-pakken er en fordel - men vigtigst er din sproglige sikkerhed, din kulturelle forståelse og din lyst til at lære.
SucceskriterierDu lykkes i rollen, når:
- Du har etableret en tydelig, konsistent og troværdig sproglig linje på vores norske webshops
- Vores kampagner og content bidrager mærkbart til øget engagement og omsætning
- Norske kunder oplever vores kommunikation som relevant, personlig og professionel
- Du er en naturlig sparringspartner for både kollegaer, leverandører og norsk landechef
PraktiskArbejdsstedet er enten Egå eller Albertslund - alt efter hvad der passer dig bedst.
Vi tilbyderHos os får du et job med stor frihed og stort ansvar - og hvor du virkelig kan gøre en forskel. Hverdagen er varieret, og du bliver en del af en virksomhed med god tone, hjælpsomme kolleger og en stærk familieånd.
Derudover tilbyder vi:- konkurrencedygtig løn, pension og privat sundhedsforsikring
- frihed under ansvar og et miljø, hvor idéer hurtigt kan blive til virkelighed
AO er et sted, hvor folk ofte bliver længe, fordi de trives og får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tager vores arbejde seriøst - men ikke os selv for højtideligt. Her er plads til grin, sparring, gode idéer og et stærkt fællesskab.
Er du vores nye kollega?I AO ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Ansættelse forventes pr. 1. maj 2026.
Har du spørgsmål?Kontakt teamleder for digitalt salg Kristian Leth på +45 70 28 06 35 eller
[email protected].
Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem.